vredesterapeut-kbenhavn-2024-65

Maskulin og feminin energi i parforholdet

Forskellen mellem os

Maskulin og feminin energi er som to forskellige, men komplementære, måder at være og agere på i et parforhold.
Begge energier findes i både mænd og kvinder, hvilket er vigtigt at bemærke.
Det er altså ikke et spørgsmål om fysisk køn, men om psykiske og følelsesmæssige udtryk.
De fleste mænd har dog mest maskulin energi, mens de fleste kvinder har mest feminin energi.

4 køn

Lidt kontroversielt i dagens ophedede diskussioner om køn mener jeg personligt, at der reelt er 4 køn: Mænd, kvinder, det maskuline og det feminine.
Mænd og kvinder er bestemt genetisk. Enten er man født med en pik eller med en kusse. Der findes ikke et tredje kønsorgan.
Det feminine og det maskuline er tanker, følelser, holdninger og lignende. De er lige så forskellige fra hinanden, som de fysiske mænd og kvinder, men både mænd og kvinder har både det maskuline og det feminine i sig. Dog har de fleste mænd mest af det maskuline, og de fleste kvinder har mest af det feminine.

I parforhold af samme fysiske køn har den ene typisk mest af det ene og den anden mest af den anden, eller også skifter de begge to lynhurtigt frem og tilbage mellem det maskuline og feminine.

Jeg selv har en meget stærk feminin side. Det er nok også derfor, at jeg er så dygtig en parcoach/parterapeut. Jeg forstår og jeg håndterer begge sider.

Her er en oversigt over, hvordan de to energier typisk beskrives i relation til parforholdet:

Feminin energi:

• Følelsesorienteret: Den feminine energi er stærkt forbundet med følelser og et behov for at udtrykke dem. Det feminine bearbejder følelser gennem samtale og har brug for at blive hørt og forstået.
• Behov for tryghed: Tryghed for det feminine skabes gennem samtale, følelsesmæssig støtte, og en følelse af at være beskyttet.
• Kompleks: Det feminine beskrives som mere komplekst end det maskuline.
• Har brug for at bearbejde sine følelser gennem kontakt: Det feminine har brug for et sted, “Ønskebrønden“, hvor der er plads til at tale frit om følelser. I kommunikationsværktøjet “Brønden” sker det på en selvansvarlig måde, så partneren ikke føler sig angrebet, kritiseret eller truet, men derimod tryg og tillidsfuld.
• Kan være dominerende: Hvis det feminine ikke føler sig hørt, set og forstået, kan det reagere ved at blive dominerende og krævende – altså gå over i den negative maskulin energi.
• Søger kærlighed gennem intimitet: For det feminine er vejen til seksualitet ofte forbundet med kærlighed – hvorimod det forholdet sig modsat med det maskuline, hvor vejen til kærlighed går gennem sex.
• Lystorienteret: Det feminine er styret af lyst og fokuserer på egne og de små børns behov.
• Kortsigtet: Det feminine er ofte mere fokuseret på nuet og de umiddelbare behov.
• Omsorgsfuld: Det feminine er den omsorgsfulde part med ansvar for familien.
  Hvis partneren ikke er i stand til at anerkende og forstå de feminine energier i hende, kan hun få tendens til perfektionisme og kontrol – hvilket også er den negative maskulin energi.
• Behov for at give: Det feminine har tendens til at give meget, hvilket kan føre til frustration hvis ikke det mødes med forståelse og lytning.

Maskulin energi:

• Rationel og problemløsende: Den maskuline energi er mere fokuseret på at løse problemer og tænke rationelt.
• Behov for anerkendelse: Det maskuline har et kæmpestort behov for at blive anerkendt og værdsat for handlingerne.
• Tavshed: Det maskuline opnår ro ved at være tavs og trækker sig ind i sin “Hule” for at bearbejde sine tanker og følelser.
• Direkte kommunikation: Det maskuline foretrækker en direkte og præcis kommunikationsstil.
• Ønsker enighed: Det maskuline ønsker ofte at opnå enighed og kan have svært ved blot at lytte uden at tilbyde løsninger.
• Søger intimitet gennem sex: For det maskuline er vejen til kærlighed ofte forbundet med seksualitet, hvorimod det feminine har det lige modsat.
• Pligtorienteret: Det maskuline er styret af pligt og er fokuseret på egne, parforholdets og de større børns behov.
• Langsigtet: Det maskuline er ofte mere fokuseret på det langsigtede perspektiv og konsekvenser.
• Trækker sig: Det maskuline har brug for at kunne trække sig tilbage til sin “Hule” for at bearbejde problemer og få ro.
• Har brug for succes: Det maskuline opnår optimal afslapning ved at få succes, finde afledning gennem fysisk aktivitet, eller ved at modtage påskønnelse og anerkendelse.

Dynamik og balance:

• Det er vigtigt, at begge energier erkendes og accepteres, så der kan komme balance i parforholdet. Manglende forståelse kan skabe ubalance, frustrationer og konflikter.
• Det maskuline skal give plads til det feminine, og det feminine skal give plads til det maskuline.
• Det maskuline skal lære at lytte til det feminine med nærvær, mens det feminine skal lære at give det maskuline anerkendelse og alenetid.
• Den svære øvelse består i, at de hver især skal give partneren dét, den anden har brug for, i stedet for at give dét, de selv foretrækker. Hjernen er indrettet til at optimere for sig selv, og man kan forledes til at tro, at hvad der føles godt for en selv, også er godt for partneren. Stor fejltagelse! Derfor er kommunikation med tillid og tryghed så vigtig.
• For at opretholde gnisten i parforholdet, skal det feminine give klare signaler om lyst til sex, mens det maskuline skal give tydelige signaler om, hvornår han er klar til samtale.
• Det feminine skal udtrykke sine behov klart og anerkendende, mens det maskuline skal udtrykke sin forståelse og empati.

Udfordringer:

• Misforståelser: De forskellige kommunikationsstile mænd og kvinder imellem kan føre til misforståelser og konflikter.
• Utilfredshed: Hvis parterne ikke forstår hinandens behov, kan det føre til utilfredshed og frustration.
• Roller kan byttes: I nogle forhold kan rollerne være byttet om, så det er kvinden der udtrykker sig mest maskulint og manden mest feminint. Så længe begge forstår det og er enige om det, vil det ikke skabe problemer.

Parcoaching og parterapi

Ved at kende, forstå og respektere de maskuline og feminine energier, kan par opnå en dybere forbindelse og et mere harmonisk forhold.
På den måde kan de drage nytte af forskellene – i stedet for at forsøge at bekæmpe hinanden med forskellene.
Mange misforståelser og skuffede forventninger kan undgås.

Imidlertid kræver det bevidsthed og øvelse at navigere i disse forskelle og skabe et parforhold i balance.
Hvis man ikke har været klar over det før, og det er for svært at lære og gøre, kan man vælge at søge professionel hjælp.
På den måde lærer man det hurtigere, og man får øvet sig i det rigtige – i stedet for måske blot at få sig nogle nye dårlige vaner, der afstedkommer nye frustrationer og problemer.

Indlægget Maskulin og feminin energi i parforholdet blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.

https://www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/maskulin-og-feminin-energi

Sammenh殧en mellem tidlige oplevelser og angst

Oplevelser kan forme vores følelsesmæssige reaktioner og trusselsdetekteringssystemer.

Her er en uddybning af de centrale pointer:

• Tidligere smertefulde oplevelser: Hvis en klient tidligere har oplevet smerte eller traumer fra andre mennesker gennem kultur og opvækst, kan de udvikle angst i situationer, der minder om fortiden, f.eks. når de er omkring fremmede.
  Denne angst kan have fungeret som en beskyttende mekanisme i fortiden, men den kan være kontraproduktiv i nutidige situationer, hvor der ikke er en reel trussel til stede.
  Denne form for angst er et eksempel på, hvordan vores hjerne skaber betingede følelser.
• Betingning af følelser: Hjernen sammenkæder ord med bestemte betydninger, associationer eller følelser gennem oplevelser. Dette sker ikke kun gennem direkte erfaringer, men også via afledte relationer.
  For eksempel kan en traumatisk oplevelse i barndommen, hvor et barn følte sig forladt eller truet, skabe en stærk følelsesmæssig forbindelse til disse oplevelser, hvilket kan føre til angst i lignende situationer senere i livet.
• Tilknytningsmønstre: Tidlige tilknytningsmønstre spiller en afgørende rolle i udviklingen af angst.
  Inkonsekvent omsorg kan føre til ængstelig tilknytning, hvor frygt for afvisning er dominerende.
  Denne frygt for afvisning kan igen føre til forhøjet angst og utryghed i relationer.
• Trusselsdetekteringssystemet: Hjernen har et trusselsdetekteringssystem, der er udviklet til at beskytte os mod farer. Tidlige negative oplevelser kan “kalibrere” dette system, så det bliver mere følsomt over for potentielle trusler, selv når disse ikke er reelle.
  Dette kan føre til en forhøjet grundangst, hvor man konstant er på vagt og overreagerer på stimuli, der i virkeligheden er harmløse.
• Hjernens udvikling: Det understreges at amygdala, som er central for følelsesmæssig bearbejdning, især bearbejdning af frygt, udvikler sig og formes af oplevelser.
  I de tidlige leveår har amygdala stor indflydelse på hjernens udvikling. Dette betyder, at oplevelser i barndommen kan have en langvarig indvirkning på, hvordan hjernen håndterer trusler og følelser.
• Neuroplasticitet: Samtidig understreges det, at hjernen er plastisk, hvilket betyder, at den kan ændre sig hele livet.
  Dette giver håb for, at selvom tidlige oplevelser kan have bidraget til udviklingen af angst, så kan man med de rette strategier og terapier arbejde hen imod at skabe nye sunde følelsesmæssige forbindelser.
• Undgåelse af følelser: Tidlige oplevelser kan også føre til, at man udvikler en tendens til at undgå ubehagelige følelser. Dette kan give en kortvarig lettelse, men det fører på lang sigt til en forstærkning af angsten.
  Hvis man ikke tillader sig selv at opleve og bearbejde svære følelser, får man ikke muligheden for at lære at håndtere dem på en sund måde, hvilket så resulterer i at angsten bliver ved med at styre adfærden.
• Indre kritik og manglende selv-medfølelse: Hvis man tidligt har oplevet kritik og manglende kærlighed fra betydningsfulde andre, fx forældrene, kan det føre til udviklingen af en hård indre kritiker og manglende evne til selv-medfølelse.
  Dette kan gøre det endnu sværere at håndtere angst, da man dømmer og kritiserer sig selv for at føle som man gør, i stedet for at møde sig selv med venlighed og accept.

Samlet set viser det sig, at tidlige oplevelser kan sætte rammerne for, hvordan vi reagerer på trusler og følelser.
Ved at forstå hvordan fortiden påvirker nutiden, er det muligt at arbejde med at ændre forholdet til angst og fremme personlig vækst gennem for eksempel Havening og ACT.

Indlægget Sammenhængen mellem tidlige oplevelser og angst blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.

https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/tidlige-oplevelser-og-angst/

Hvilke terapiformer er der

Der er en række forskellige terapiformer, der anvendes til at håndtere forskellige psykologiske udfordringer, herunder vrede, stress, angst og traumer.

Her er en oversigt over nogle af terapiformerne:

• Acceptance and Commitment Therapy (ACT): ACT fremhæves som en moderne og effektiv terapiform, der tilhører tredje bølge af adfærdsterapier.
  ACT fokuserer på accept af ubehagelige tanker og følelser i stedet for at bekæmpe dem, samt på at engagere sig i værdibaserede handlinger.
  ACT anvendes til en bred vifte af problemer, herunder angst, depression, OCD, kroniske smerter, og stress.
  • ACT-teknikker omfatter defusion, hvor man lærer at se tanker som blot tanker og ikke som sandheder, samt mindfulness for at være til stede i nuet og observere følelser uden at blive overvældet.
• Havening Techniques:Haveningbeskrives som en psykosensorisk metode, der bruger let berøring, opmærksomhed, og distraktion for at afkode effekten af stress og traumer.
  Havening sigter mod at skabe modstandsdygtighed og hjælpe med at omstrukturere neurale stier i hjernen.
  Havening kan anvendes til at håndtere traumer, stress, angst, kroniske smerter, og for at styrke immunforsvaret.
  • Selv-Havening, hvor man anvender teknikkerne på sig selv, fremhæves som et værktøj til selvregulering.
• Pesso Boyden System Psychomotor (PBSP): PBSP er en terapiform, der arbejder med at rekonstruere traumatiske oplevelser i en sikker terapeutisk ramme.
  Terapien fokuserer på “input” (hvad klienten tager ind) fremfor output (udtryk for følelser).
  PBSP bruger “Ideal Kinship Figures” for at give klienten de oplevelser af støtte og omsorg, som de har manglet.
  PBSP beskrives som værende effektiv til at skabe varig forandring ved at arbejde med kropslige minder.
  • Struktur, en PBSP klientsession, er designet til at hjælpe klienter med at gennemgå tidligere, livsbestemmende situationer i en fuldstændig accepterende atmosfære.
  • Vidne, en symbolsk figur, der støtter klienten, ser og responderer på klientens følelsesmæssige tilstande.
• Eksponeringsterapi: Denne terapi indebærer at konfrontere frygtede situationer i et trygt og tillidsfuldt miljø for at reducere angst og undgåelsesadfærd.
  Det bruges ofte til behandling af fobier og angstlidelser.
• Sensorimotor Psychotherapy: Denne terapiform, der arbejder med traumer i kroppen, nævnes som en inspiration for Havening.
• Dialektisk Adfærdsterapi (DBT): DBT nævnes sammen med ACT og FAP som eksempler på empirisk orienterede terapiformer.
• Psykodynamisk terapi: Freud og hans teorier om energi, men nogle af hans modeller er forældede.
• Hypnose: Hypnose i sammenhæng med autogen træning.

Derudover er der også parcoaching, parterapi og individuel terapi som mulige terapiformer.
Det er vigtigt at finde en coach eller terapeut med specialiseret træning inden for de specifikke områder, der er relevante for den enkeltes problematik.

Indlægget Hvilke terapiformer er der blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.

https://www.vreden.dk/artikler/behandling/hvilke-terapiformer-er-der/

Sammenh殧en mellem angst og undg奬se

Sammenhængen mellem angst og undgåelse er central i forståelsen og behandlingen af angstlidelser.
Undgåelse er ofte en naturlig reaktion på ubehagelige følelser som angst, men det bliver et problem, når det forstærker angsten og begrænser livsudfoldelsen.
Undgåelse er et grundlæggende element i alle angstproblemer.

Her er nogle centrale aspekter af forholdet mellem angst og undgåelse:

• Undgåelse som en respons på angst: Når man oplever angst, er en typisk reaktion at forsøge at undgå det, der udløser angsten. Dette kan være mennesker, situationer, objekter, tanker eller følelser.
  For eksempel kan en person med social angst undgå sociale sammenkomster, eller en person med panikangst undgå steder, hvor de tidligere har oplevet panikanfald, eller en skilsmisseramt der undgår sin eks, selv om det går ud over børnene.
• Kortvarig lindring: Undgåelse giver ofte en umiddelbar følelse af lettelse, da den ubehagelige angstoplevelse mindskes eller forsvinder.
  Denne kortvarige lindring forstærker imidlertid undgåelsesadfærden, da personen lærer, at undgåelse er en effektiv måde at håndtere angst på.
• Forstærkning af angst: Selvom undgåelse giver kortvarig lindring, bidrager det på længere sigt til at opretholde og forstærke angsten.
  Ved at undgå det, der udløser angst, får personen ikke mulighed for at lære, at situationen måske ikke er så farlig, som de tror, eller at de er i stand til at håndtere angsten. Derfor forbliver angsten stærk og bliver ofte værre med tiden.
• Begrænsning af livsudfoldelse: Undgåelse kan have alvorlige konsekvenser for en persons livskvalitet.
  Det kan føre til, at personen begrænser sine aktiviteter, sociale relationer og jobmuligheder, fordi de er bange for at opleve angst.
  Undgåelse kan også føre til isolation, ensomhed og depression.
  Ofte ser jeg i min klinik, at klienten ikke selv er i stand til at se, at fx undgåelse af et familiemedlem kan have indflydelse på jobsituationen, eller at man ikke tager imod en forfremmelse og at det får indflydelse på parforholdet.
• “Beskidt angst” er angst for angsten selv. I stedet for blot at føle angst, bliver personen fanget i en kamp mod angsten. Denne “angst for angsten” forværrer den oprindelige angst og fører til endnu mere undgåelse.
  For eksempel kan man udvikle en frygt for at opleve angst i fremtiden (forventningsangst), hvilket udløser mere angst i nuet.
• Negative spiraler: Undgåelse fører til en negativ spiral, hvor man bliver mere og mere bange for sin angst og mere og mere tilbøjelig til at undgå. Denne spiral kan være svær at bryde, fordi undgåelse virker så effektivt på kort sigt, selvom det er destruktivt på lang sigt.
• Eksempler på undgåelsesadfærd: Konkrete eksempler på undgåelsesadfærd, fx undgåelse af sociale situationer, kunne være for at undgå at tale om svære følelser, eller at søge tryghed gennem andre, i stedet for at håndtere sine egne følelser.
  Det handler om adfærd der i virkeligheden forstærker den underliggende angst, selvom intentionen er at undgå den.
• Accept som modvægt til undgåelse: Accept er et vigtigt element i at håndtere angst. Læs om ACT her. I stedet for at undgå ubehagelige følelser, opfordrer accept til at anerkende og acceptere dem som en del af livet. Accept kan hjælpe med at mindske den frygt, der driver undgåelsen, og gøre det muligt at engagere sig i aktiviteter og situationer, der er vigtige, selvom det medfører angst.
• Eksponering som en vej ud af undgåelse: Eksponeringsterapi er også en effektiv metode til at bryde undgåelsesmønstre. Ved gradvist at udsætte sig for det, der udløser angst, kan man lære at håndtere angsten og mindske behovet for at undgå.

Sammenfatning

Undgåelse er en almindelig og forståelig, men skadelig reaktion på angst.
Det giver kortvarig lindring, men forstærker angsten på lang sigt og begrænser livsudfoldelsen.
Behandling af angst via en coach fokuserer derfor ofte på at bryde undgåelsesmønstre gennem accept, mindfulness, eksponering, ACT, Havening og andre metoder, der hjælper personen til at leve et mere meningsfuldt liv, selv med angst.

Indlægget Sammenhængen mellem angst og undgåelse blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.

https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/sammenhaengen-mellem-angst-og-undgaaelse/

Hvilke metoder er der til effektivt at h室tere vrede

Der er forskellige metoder til effektivt at håndtere vrede.
Disse metoder kan kategoriseres i flere tilgange, der adresserer forskellige aspekter af vredesproblematikken.

1. Kommunikation og Assertivitet:

• Assertiv kommunikation: At udtrykke sine følelser og behov direkte og ærligt er en central del af at håndtere vrede konstruktivt.
  I stedet for at reagere passivt eller aggressivt, kan man bruge “jeg”-udsagn for at tage ansvar for sine følelser og undgå at beskylde andre.
• Konflikthåndtering: At lære at håndtere konflikter på en konstruktiv måde kan forebygge, at mindre uenigheder eskalerer til vrede.
  Det indebærer at lytte aktivt, at være åben for kompromis, og at søge løsninger, der tilgodeser alle parter.
  At undgå spørgsmål som “Hvorfor?” kan også hjælpe med at defuse en andens vrede.
• Decentrering: I parforhold kan man bruge teknikken “decentrering” hvor parret taler gennem terapeuten frem for direkte til hinanden.

2. Kognitive Metoder:

• Identificering af irrationelle tanker: Metoden fokuserer på at identificere og udfordre irrationelle overbevisninger, “made-up stories“, fjendtlige tendenser og selvtale, der bidrager til vrede.
  Dette kan gøres gennem metoder som “The Work”, der arbejder med fire spørgsmål og en inversion af tanken.
• Kognitiv defusion: At distancere sig fra sine tanker og erkende dem som mentale begivenheder snarere end sandheder, kan reducere deres indflydelse på ens følelser og adfærd.
  Dette kan gøres gennem ACT ved for eksempel at lade stemmerne i ens hoved tale som Mickey Mouse, eller ved at se tankerne som objekter, der passerer forbi.
• Omformulering af “dead man's goals“: I stedet for at fokusere på hvad man ikke skal gøre (f.eks. “ikke at råbe”), kan man fokusere på hvad man kan gøre (f.eks. “tale roligt og tålmodigt”).

3. Afspænding og Mindfulness:

• Afslapningsteknikker: Fysiologiske aktiviteter som åndedrætsøvelser (f.eks. 4-7-8 åndedrættet), progressiv afslapning og autogen træning kan hjælpe med at reducere fysisk og følelsesmæssig spænding forbundet med vrede.
  Man kan f.eks. bruge verbale formler som “min hals er kølig, mit bryst er varmt”.
• Mindfulness: At være opmærksom på sine tanker, følelser og kropslige fornemmelser i nuet uden at dømme, kan give en pause mellem trigger og reaktion, hvilket skaber rum for at vælge hvordan man vil agere.
• Havening teknikker: Disse teknikker involverer berøring af bestemte steder på kroppen, fokuseret opmærksomhed og positive visualiseringer, hvilket kan reducere stress og regulere følelser.
  Det kan hjælpe mennesker med at udvikle følelsesmæssige håndteringsevner.

4. Adfærdsændring:

• Problem-løsning: At identificere problemer, brainstorme løsninger, evaluere muligheder og implementere den bedste løsning kan hjælpe med at håndtere stressende situationer, der kan udløse vrede.
• Tiny Habits: Ved at gøre adfærd så let som muligt, øges sandsynligheden for at man udfører den. Det kan gøres ved at skære ned på adfærden til den er meget lille, finde de rigtige værktøjer og øge sin kunnen.
• Identificering af triggere/prompter: At forstå de situationer og personer, der oftest udløser vrede, kan hjælpe med at forberede sig på at håndtere disse situationer. Man kan tracke sine egne reaktioner for at identificere mønstre i sine reaktioner på triggere og bruge denne viden til at kontrollere dem.
• Selv-beroligende teknikker: Man kan bruge mindfulness, yoga, journaling og distraktion som værktøjer til at håndtere følelsesmæssige udfordringer.
  Det er vigtigt at finde de teknikker, der virker bedst for den enkelte og øve sig på at bruge dem regelmæssigt.

5. Andre Metoder:

• WOOP (Wish, Outcome, Obstacle, Plan): En mål-sætnings teknik der hjælper med at visualisere mål, forudse udfordringer og skabe strategier for at overkomme dem.
• Positiv feedback: At give sig selv positiv feedback (eller at få det fra sin coach) er med til at skabe positive vaner.
• At fokusere på det, man allerede har opnået: I stedet for at fokusere på hvor langt man har igen, kan det hjælpe at reflektere over, hvor langt man er kommet.

Overordnet Strategi:

• Kombination af teknikker: For de bedste resultater, kan man kombinere flere forskellige tilgange, f.eks. fysisk afslapning med kognitiv omstrukturering.
• Regelmæssig praksis: Uanset hvilken metode man vælger, er det afgørende at øve sig regelmæssigt for at opnå varige forandringer.

Ved at anvende disse metoder kan man lære at håndtere sin vrede mere effektivt og opnå en mere afbalanceret og konstruktiv tilgang til livets udfordringer.

Indlægget Hvilke metoder er der til effektivt at håndtere vrede blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.

https://www.vreden.dk/artikler/selvhjaelp/hvilke-metoder-er-der-til-effektivt-at-haandtere-vrede/

Den manglende anerkendelse i parforholdet

Anerkendelse: En Nøgle til et Stærkt Parforhold

Betydningen af anerkendelse i parforholdet

Manglende anerkendelse i parforholdet kan være en af de mest ødelæggende faktorer for et forhold.
For mange er det afgørende at føle sig set, hørt og værdsat af sin partner.
Følelsen af at være god nok, som man er, er vigtig for alle, men specielt for mænd, der ofte har et særligt behov for at blive anerkendt for deres indsats og kompetencer.
Det er vigtigt at forstå, at anerkendelse ikke bare handler om at give ros, men også om at vise respekt og påskønnelse for hinanden.

Forskellen mellem mænds og kvinders behov

Mens mænd ofte trives på anerkendelse, har kvinder ofte et dybere behov for at blive forstået.
Det betyder ikke, at kvinder ikke sætter pris på anerkendelse, men deres primære behov er at føle sig lyttet til og forstået i deres følelser og oplevelser.
Denne forskel kan skabe udfordringer i parforholdet, hvis ikke begge parter er opmærksomme på hinandens behov.
Det er vigtigt at huske, at manglende anerkendelse i parforholdet kan føre til frustration og konflikter.

Hvad er anerkendende selvansvarlig dialog (ASD)?

En effektiv metode til at imødekomme begge parters behov er Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD).
ASD er en kommunikationsform, der fokuserer på at skabe forståelse og anerkendelse. Det handler om at lytte opmærksomt til sin partner og gentage, hvad man har hørt, for at sikre, at man har forstået det korrekt. I denne dialog er der fokus på, at afsenderen taler ud fra sig selv og undgår at bebrejde eller kritisere den anden. Det er vigtigt at øve sig på denne dialog, især i neutrale situationer, før man tager fat på sværere emner.

Trin for trin i Anerkendende Selvansvarlig Dialog:

• Afsender: Vælger et emne, taler i korte sætninger, undgår ordet “du”, kritiserer ikke.
• Modtager: Lytter og kvitterer efter hver sætning med “Jeg hører dig sige at…”.
• Efter 10-15 minutter byttes roller.
• Når afsender er færdig, byttes roller igen, og den nye afsender fortæller om samme situation fra sin synsvinkel.

Praktiske strategier for anerkendelse

Her er nogle konkrete strategier, I kan bruge for at vise anerkendelse og imødekomme jeres partners behov:

• Lyt aktivt: Giv din partner din fulde opmærksomhed, når I taler sammen, og lyt for at forstå, ikke for at svare.
• Udtryk taknemmelighed: Fortæl jeres partner, at I værdsætter de ting, de gør, både store og små.
• Vis anerkendelse i handling: Små handlinger kan have stor betydning. Fx at tilbyde en kop kaffe, eller hjælpe med praktiske opgaver.
• Undgå kritik og bebrejdelser: Fokusér på at udtrykke jeres egne behov og følelser, frem for at kritisere jeres partner. Altså så det, du siger og gør, ikke OPFATTES kritiserende og bebrejdende.
• Brug et positivt sprog: Undgå ord som “du”, “altid” og “aldrig”, som ofte kan skabe negative følelser.
• Skab en struktureret hverdag: En god struktur i hverdagen med tid til både familien og parforholdet kan skabe mere ro og nærvær.

Vigtigheden af tid og kvalitet

I skal prioritere jeres parforhold lige så højt som jeres job. Det kræver tid og opmærksomhed at vedligeholde et sundt forhold. Skab faste rammer for jeres samvær, og sørg for at have tid til både nærvær og alenetid. For eksempel kan I indføre en “slusetid” efter arbejde, hvor I giver hinanden fuld opmærksomhed, og “partid” om aftenen, hvor I fokuserer på hinanden. Manglende anerkendelse i parforholdet kan ofte skyldes mangel på tid og nærvær, så det er vigtigt at sætte tid af til hinanden.

Hvad hvis det er svært?

Hvis I oplever, at manglende anerkendelse i parforholdet er et vedvarende problem, kan det være en god idé at søge professionel hjælp. En parterapeut eller coach kan hjælpe jer med at lære nye kommunikationsværktøjer og strategier, og give jer et trygt rum, hvor I kan tale åbent og ærligt om jeres følelser og behov. Husk, at det er normalt at have udfordringer i et parforhold, og det er styrke at søge hjælp.

Behov

Manglende anerkendelse i parforholdet er et almindeligt problem, men det kan løses.
Ved at forstå hinandens behov og lære at kommunikere på en anerkendende måde, kan I skabe et stærkere og mere kærligt forhold.

Husk at øve jer på de nye værktøjer og strategier, og vær tålmodige med jer selv og hinanden.
Et godt parforhold er ikke noget, der kommer af sig selv – det kræver en indsats af jer begge.

Anerkendelse, kommunikation, parterapi, relationer, mænd, kvinder, følelser, forståelse, respekt, tryghed, ASD, dialog, kærlighed

Indlægget Den manglende anerkendelse i parforholdet blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.

https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/kriser/den-manglende-anerkendelse

Hvordan kultur og opv櫳t p嶩rker angst

Kultur og opvækst spiller en betydelig rolle i udviklingen og oplevelsen af angst.
Både tidlige erfaringer, opdragelsesstile, sociale normer og kulturelle værdier kan påvirke, hvordan mennesker udvikler deres forhold til angst.
Årsagerne til angst er som regel mange.

Her er nogle af de måder, hvorpå kultur og opvækst kan påvirke angst:

• Opdragelsesstil og tilknytning:
  • Inkonsistent eller uforudsigelig omsorg: Børn, der oplever uforudsigelig eller inkonsistent omsorg, kan udvikle en ængstelig tilknytning.
    Dette skyldes, at de lærer at have mistillid til, om deres behov bliver mødt, hvilket kan føre til en vedvarende søgen efter bekræftelse, og frygt for at blive forladt i relationer.
  • Trauma, forsømmelse eller adskillelse fra omsorgspersoner kan have en dybtgående effekt på barnets følelse af tryghed.
    Disse oplevelser kan manifestere sig som forhøjet angst og en vedvarende frygt for afvisning i voksenrelationer.
  • Forældres vedholdenhed, varme og lydhørhed har stor indflydelse på, hvordan et barn lærer at forholde sig til andre.
• Familiemæssige dynamikker:
  • Anspændt eller fjendtligt miljø i hjemmet: Et hjemmemiljø præget af anspændthed eller fjendtlighed eller måske vold (fysisk, psykisk eller følelsesmæssig vold) kan øge risikoen for angst.
    Børn i sådanne miljøer kan internalisere negative følelser og udvikle en forhøjet følsomhed over for trusler.
• Forældre, der har svært ved at håndtere deres egen vrede, kan overføre dette mønster til deres børn. Børn, der oplever verbale overfald, kan udvikle angst og frygt.
• Sociale og kulturelle påvirkninger:
  • Kulturelle værdier:Kulturelle normer og værdier påvirker, hvordan vi opfatter relationer og følelsesmæssige forbindelser.
    Nogle kulturer fremmer uafhængighed og succes, hvilket kan føre til følelser af utilstrækkelighed og frygt for at fejle. Dette kan resultere i en øget søgen efter bekræftelse i relationer.
• Mediernes rolle: Medierne (film, sociale medier, litteratur og lignende) og deres konstante skildring af “lykkeligt til deres dages ende” relationer kan føre til skuffelse og angst i virkelige relationer, hvor konflikter og udfordringer er uundgåelige.
  Dette kan især være problematisk for personer med ængstelig tilknytning, der stræber efter den “perfekte” relation.
• Sociale normer: Sociale interaktioner og behovet for accept i grupper kan også forstærke angst.
  Mobning eller udelukkelse kan øge angstniveauet og påvirke selvværdet.
• Holdninger til følelser: Kulturelle holdninger til følelser påvirker, hvordan vi udtrykker og håndterer dem.
  I nogle kulturer er følelsesmæssigt udtryk opmuntret, mens det i andre undertrykkes, hvilket kan lede til udfordringer med at håndtere angst.
  I kulturer, hvor følelsesmæssig tilbageholdenhed er værdsat, kan individer have svært ved at udtrykke deres behov og frygt, hvilket kan føre til ængstelig tilknytning.
• Lærte adfærdsmønstre:
  • Indlæring af frygt: Angst kan også “læres” gennem oplevelser, hvor specifikke situationer i fortiden er blevet klassificeret som farlige af vores hjerne. Disse indlærte mønstre kan dog ændres gennem adfærdsterapi. Hvis man kan lære een ting, kan man også lære en anden.
  • Undgåelse som indlært respons: Undgåelse af angstudløsende situationer kan forstærke angsten, da personen ikke lærer, at situationen måske ikke er så farlig.
    Dette er en vigtig faktor i udviklingen af angstlidelser, og er en reaktion der er lært gennem tid.
• Genetik og temperament:
  • Medfødt sensitivitet: Nogle mennesker er genetisk mere følsomme og reaktive end andre.
    Denne biologiske disposition, kombineret med tidlige miljømæssige faktorer, kan skabe et unikt tilknytningsmønster for hver person.

Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er enten kultur eller genetik, der bestemmer ens forhold til angst.
Det er snarere et samspil mellem mange forskellige faktorer.
En forståelse for disse forskellige påvirkninger er vigtig for at kunne arbejde effektivt med angst.

Heldigvis er der hjælp mod angst, hvis det er for svært at håndtere selv.

Indlægget Hvordan kultur og opvækst påvirker angst blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.

https://www.ikkemereangst.dk/blog-posts/hvordan-kultur-og-opvaekst-paavirker-angst/

Sammenh殧en mellem frygt, angst og trusler

Der er en tæt sammenhæng mellem frygt, angst og trusler.
Opfattelsen af trusler er central for både frygt og angst, som kan skabe vrede, der faktisk er med til at beskytte personen mod truslen.

Her er en uddybning af denne forbindelse:

• Trusseldetektion som grundlag for angst: Både angst og frygt udspringer af hjernens mekanismer til at detektere og reagere på trusler mod ens velvære. Disse trusler kan være reelle eller indbildte, tilstedeværende eller forventede, men fælles for dem er, at de udløser en reaktion i kroppen.
• Fight-or-flight responsen: Når en trussel opfattes, aktiveres fight-or-flight responsen, som forbereder kroppen på enten at kæmpe eller flygte. Denne reaktion involverer en række fysiologiske ændringer, der er designet til at hjælpe os med at overleve en farlig situation. Både følelsen af frygt og angst er ofte til stede, når denne respons aktiveres.
• Forskellen på frygt og angst: Selvom frygt og angst er nært beslægtede, er der en væsentlig forskel: Frygt opstår, når en trussel er til stede eller nært forestående, mens angst opstår, når en trussel er mulig, men dens forekomst er usikker.
  Frygt er altså en reaktion på en konkret trussel, mens angst er mere rettet mod en potentiel, ikke-specifik trussel.
• Amygdalas rolle: Amygdala er en central hjernestruktur i behandlingen af både frygt og angst. Den spiller en vigtig rolle i trusselsdetektion og i udløsningen af den følelsesmæssige reaktion på trusler.
  Aktivering af amygdala kan føre til en række reaktioner, herunder øget årvågenhed og defensive adfærdsmønstre.
• Følsomhed over for trusler: Personer med angstlidelser kan have en øget følsomhed over for trusler. Deres hjerner reagerer stærkere på potentielle farer, selv når der ikke er en reel fare til stede. Dette kan føre til en tilstand af hypervigilans, hvor personen konstant er på vagt og oplever en følelse af uro.
• Trusselsbearbejdning i hjernen: De hjerneområder, der er involveret i trusselsbearbejdning, er ændrede ved angstlidelser, det kan inkludere amygdala, ventral striatum (NAcc), extended amygdala (BNST), hippocampus, PAG og forskellige områder af den præfrontale cortex. Forskellige forbindelser mellem disse områder bidrager til angst.
• Konstruktion af følelser: Følelser som frygt og angst opstår, når ikke-følelsesmæssige elementer kombineres i bevidstheden. Det vil sige, at følelser opstår som en konstruktion baseret på hjernens fortolkning af forskellige inputs. Forskellige ingredienser eller mængder af de samme ingredienser, kan føre til forskelle mellem frygt og angst, samt v>ACT sammen med Havening, som også dæmper vrede.

  Forbindelse er formet af både biologiske mekanismer og tidligere erfaringer, og afspiller en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af angstlidelser.

  Indlægget Sammenhængen mellem frygt, angst og trusler blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.

  
  

  https://www.vreden.dk/artikler/neurovidenskab/sammenhaengen-mellem-frygt-angst-og-trusler/

Hvilke syv vaner ???槧er parforhold

Der er syv vaner, der kan ødelægge et godt parforhold.
Disse vaner er ikke nødvendigvis åbenlyse eller tydelige, men de kan over tid underminere selv det stærkeste forhold, hvis der ikke bliver gjort noget ved dem.

Så hvad skal der til for at undgå konflikter?

Her er de syv dårlige vaner:

• Uindfriede forventninger: Manglende afstemning af forventninger er en af de mest almindelige årsager til problemer i parforhold. Når par ikke taler åbent om deres ønsker og behov, opstår der skuffelser og frustrationer.
  Det er vigtigt at forberede sig og vedligeholde parforholdet ved løbende at afstemme forventninger og værdier.
  Man skal huske, at formålet med et parforhold ikke er at få præcis, hvad man ønsker sig, men at få hvad man har behov for. Forventningsafstemning kan ske ved at man hver især skriver ned, hvad man ønsker sig af forholdet i korte, positive sætninger.
• At tro, at man skal udfylde hinandens følelsesmæssige mangler: En almindelig misforståelse er, at partnere skal dække hinandens behov fuldstændigt.
  Dette fører imidlertid til afhængighedsforhold og ikke et sundt kærlighedsliv. I stedet skal et parforhold være et fællesskab, hvor begge parter bidrager og har plads til individualitet og forskelligheder.
• Manglende prioritering af parforholdet: Hvis parforholdet ikke prioriteres, vil det lide under det. Det er vigtigt at prioritere sig selv og parforholdet før børn, job og andre ting.
  Parforholdet skal være limen som holder familien sammen, og man skal vægte sin partner højere end børn, job og penge. Når parforholdet er i centrum, skaber det ro og harmoni.
• Dårlig kommunikation: Mange mennesker har svært ved at udtrykke deres følelser på en hensigtsmæssig måde, eller lader følelserne styre dem, hvilket kan være skadeligt for parforholdet. Ærlighed er vigtig, men det er også vigtigt at overholde visse principper for kommunikationen. Det er vigtigt at tale ud fra sig selv (undgå at sige DU), lytte aktivt (også med kroppen), og stille opklarende og empatiske spørgsmål. Derudover, kan man forbedre kommunikationen med sin partner ved at tale om hensigter frem for resultater. Timing for hvornår man taler med sin partner er også vigtigt.
• At give efter for negative mønstre: Hvis man bliver ved med at kritisere, obstruere eller vise foragt, skaber det en ond cirkel, der er svær at bryde. Det er vigtigt at være opmærksom på disse mønstre og aktivt arbejde på at ændre dem. Negative kommunikationsmønstre fører til at man bekræfter hinanden i de negative følelser og handlemønstre.
• Manglende evne til at give partneren det, de ønsker: Partnere har ofte forskellige måder at udtrykke og modtage kærlighed på. Det er derfor vigtigt at kunne give sin partner dét, de har brug for, også selvom det ikke giver mening for en selv. Derudover, skal man huske at fejre de gode ting og ikke kun fokusere på det negative.
• Ikke at tage ansvar for egen udvikling: Et godt parforhold kræver, at begge parter arbejder med sig selv. Hvis man ikke er villig til at ændre sine egne dårlige vaner og holdninger, vil man gentage de samme fejl igen og igen. Par må arbejde med deres personlige udvikling for at forbedre deres forhold. Man skal være bevidst om sine egne holdninger, personlighed og tilknytningsstil.

Det kærlige parforhold

Ved at være opmærksom på disse syv vaner og aktivt arbejde på at ændre dem, kan man forbedre sit parforhold og skabe en stærkere og mere kærlig forbindelse.
Det kræver imidlertid en indsats fra begge parter og eventuelt professionel hjælp for at skabe varig forandring.
Det handler om at ændre nogle indgroede vaner, og det kan godt være lidt svært, specielt hvis man har brugt de dårlige vaner i mange år.

Indlægget Hvilke syv vaner ødelægger parforhold blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.

https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/kriser/syv-vaner-som-oedelaegger-parforhold

Hvad er forholdet mellem angst og trusselsbearbejdning i hjernen?

Forholdet mellem angst og trusselsbearbejdning i hjernen er centralt for at forstå, hvordan angst opstår og manifesterer sig.
Hjernen registrerer, vurderer og reagerer på trusler.
Disse processer er tæt forbundet med følelser af angst.

Det er væsentligt at forstå, at både frygt og angst er relateret til hjernens mekanismer, der detekterer og reagerer på trusler.

Her er en uddybning af forholdet mellem angst og trusselsbearbejdning i hjernen:

• Trusselsdetektion:
  • Amygdala's rolle: Amygdala er en central struktur i hjernen, der spiller en afgørende rolle i detektion af trusler og fremkaldelse af frygtrespons. Den modtager sensorisk information og vurderer hurtigt, om der er en potentiel fare. Den kan reagere på trusler både bevidst og ubevidst.
  • Hurtig og automatisk respons: Amygdalas reaktion er hurtig og ofte ubevidst, hvilket gør det muligt for os at reagere hurtigt på fare. Denne hurtige respons er essentiel for overlevelse.
  • Forstærkning af trusselsopfattelse: Når amygdala aktiveres gentagne gange i forbindelse med en bestemt situation, kan det føre til, at trusselsopfattelsen forstærkes, hvilket kan føre til udvikling af angstlidelser.
• Forskellen på frygt og angst:
  • Frygt som en respons på konkrete trusler: Frygt er en følelse, der opstår som en direkte respons på en konkret og identificerbar trussel, der er til stede.
  • Angst som en respons på diffuse trusler: Angst opstår i forbindelse med trusler, der er usikre eller udefinerede, og kan være rettet mod en potentiel fremtidig fare. Det er en følelse af bekymring, ængstelse eller rædsel over noget, der kan ske.
  • Bed nucleus of the stria terminalis (BNST): BNST spiller en rolle i behandlingen af usikker trussel, der er mere karakteristisk for angst end for frygt. BNST er forbundet med præfrontal cortex og hippocampus, og aktiveres af kognitive repræsentationer af potentielle farer, herunder bekymringer om fremtidige hændelser.
• Hjernens kredsløb:
  • Amygdala-hypothalamus-periaqueductal gray (PAG) pathway: Denne pathway er vigtig for at aktivere forsvarsreaktioner som “fight-or-flight“. Amygdala sender signaler til hypothalamus, som aktiverer det sympatiske nervesystem og forbereder kroppen på at reagere på en trussel. PAG spiller en rolle i adfærdsmæssige reaktioner på trusler, hvilket er væsentligt for forsvarsreaktioner.
  • Præfrontal cortex: Præfrontal cortex er involveret i kognitiv kontrol, vurdering af trusler og regulering af følelser. Den kan påvirke aktiviteten i amygdala og dæmpe frygtresponsen, men hos personer med angst kan denne regulering være mangelfuld.
• Angst som en konsekvens af trusselsbearbejdning:
  • Mangel på kontrol: Angst opstår, når der opleves et manglende kontrol i situationer med usikkerhed og risiko. Det er en konsekvens af vores evne til at forestille os fremtiden og bekymre os om potentielle katastrofale scenarier.
  • Selvfokus: Angst er ofte forbundet med en stærk selvrefleksion og bekymring for egen sikkerhed. Dette selvfokus kan forværre angstoplevelsen.
  • Bekymring som kognitiv undgåelse: Bekymring kan ses som en måde at undgå dybere bearbejdning af frygtinducerende forestillinger ved at tænke abstrakt om fremtidige hændelser.
• Betydning for angstlidelser:
  • Overaktiv trusselsrespons: Personer med angstlidelser kan have en overaktiv trusselsrespons i hjernen, hvor amygdala reagerer kraftigere på potentielle trusler, også dem, der ikke er reelle. Denne overaktivering kan føre til, at selv normale situationer opfattes som farlige.
  • Problemer med regulering: Personer med angst kan også have vanskeligheder med at regulere deres følelsesmæssige reaktioner på trusler, hvilket gør det svært at dæmpe angsten, når den først er startet.
  • Forventningsangst: Forventningsangst, som er frygt for at opleve angst i fremtiden, øger trusselsopfattelsen, hvilket kan medføre mere angst.

Sammenfatning

Angst er tæt forbundet med hjernens trusselsbearbejdning, hvor amygdala spiller en central rolle i at detektere potentielle farer, mens andre strukturer som BNST og præfrontal cortex bidrager til at vurdere og regulere frygtresponsen.
En overaktiv trusselsrespons og manglende evne til at regulere angst kan bidrage til udviklingen af angstlidelser.
Det er derfor, at behandlingsmetoder som kognitiv adfærdsterapi og mindfulness, der sigter mod at ændre tankemønstre og øge den følelsesmæssige regulering, er så vigtige i håndtering af angst.
Det nytter noget at gøre noget ved problemerne.

Indlægget Hvad er forholdet mellem angst og trusselsbearbejdning i hjernen? blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.

https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/angst-og-trusselsbearbejdning/