Den skjulte kraft i vrede: Hvordan kan man bruge den konstruktivt?
Parforholdet bliver presset af jule-stress
I december måned er det som om at rigtigt mange ting klumper sig sammen. Børnene vil både bage kager, lave juledekorationer, kælke, og julemarkeder skal besøges. Samtidig er der ekstra pres på jobbet, fordi mange virksomheder har højsæson i julemåneden og året skal afsluttes. Til lige med er der indkøb, arrangementer, julefrokoster, familiebesøg og meget mere. Man kan let komme til at føle sig klemt mellem familie, venner, ægtefælle, børn og arbejdsplads.
December måned kan godt lægge et særdeles stort pres på parforholdet med smerte og lidelse. Ikke mindst hvis du ikke i forvejen omhyggeligt har planlagt december på en fornuftig måde, med rum for det hele uden at det bliver for meget. Hvis ægteskabet i forvejen ikke kører sønderlig godt, kan en fortravlet jul med skuffede forventninger måske være gløden, der får det hele til at gå amok. Rent statistisk er der flest brudte parforhold lige efter jul – og efter sommerferien.
Find ud af mere vedrørende de 3 centrale elementer i havening . Næste trin.
Derfor er det vigtigt at være klar over fare-signalerne: Ondt i kroppen, søvnbesvær, dårligt humør, dine nærmeste irriterer dig, dårlig mave og lignende. Disse kan være stress-symptomer. Først og fremmest skal du tage ansvar for selv at fylde dine depoter op med energi og ressourcer. Sørg for at lægge pauser ind i løbet af dagen. Også pausen med din ægtefælle, hvor I ikke gør andet end fx at holde om hinanden og være stille sammen. Dyrk motion og bevægelse. Gerne kortvarigt og voldsomt, hvor du sveder. Kend dine holdninger og værdier, og vær tro mod dem. Opprioriter dine opgaver, så du tager det vigtigste først. Afstem dine og jeres forventninger, så de passer til realiteterne. Kommuniker dine bekymringer og frustrationer på en selvansvarlig måde. Planlæg, og følg så vidt muligt planen. Tal med en ressourceperson (ikke din ægtefælle eller kollega), og vær opmærksom på at søge hjælp i god tid, inden det hele kokser. Det er lettere at justere kursen, end at skulle forhindre en katastrofe. Hvis du prioriterer dig selv (på en ansvarlig måde) inden du prioriterer alle andre, har du lagt en fast solid bund til en dejlig jul for hele familien.